Nøjsomhed kan styrke regenerativt byggeri

Ingeniør Theis Pedersen peger på tværfaglighed, langsigtet tænkning og stærkere business cases som nøgleord til omstillingen.

Artiklen er skrevet af NXT Bureau
Foto af Stine Skøtt Olesen

Theis Pedersen, projekt og udviklingschef hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, mener, at byggebranchen er klar til at bevæge sig i en mere regenerativ retning, men at det kræver langsigtet tænkning og nye samarbejder. 

Han fremhæver Mission Lab som et vigtigt initiativ, fordi det bringer nye fagligheder og perspektiver ind i en branche, der ellers ofte arbejder inden for faste rammer. Ifølge ham er det netop denne tværfaglighed, der kan skabe de nødvendige nybrud – samtidigt efterlyser han konkrete løsninger og stærkere business cases, der kan gøre regenerativt byggeri økonomisk attraktivt og skalerbart.