Der mangler et sprog for den regenerative praksis

Et gammelt skolehus på Djursland er blevet forvandlet til et levende laboratorium for regenerativ praksis – med naturmaterialer, dokumentation og et ønske om fælles sprog.

Sofie Aagaard

Artikel produceret af NXT, skrevet af Søren Egert
Foto Stine Skøtt Olesen

På Djursland har Sofie Aagaard og hendes kolleger forvandlet den gamle Hedeskov Skole til et center for regenerativ praksis. Renoveringen er sket med lokale og genbrugte naturmaterialer som ler, sand og dunhammerfibre – og med respekt for både bygningens historie og naturens kredsløb.

Samarbejdet med Aalborg Universitet har gjort det muligt at dokumentere materialernes adfærd over tid. Men ifølge Aagaard mangler der stadig et fælles sprog for regenerativt byggeri. Uden fælles begreber og målemetoder bliver det svært at vurdere effekten af de mange initiativer. Derfor arbejder centret aktivt på at dele viden og skabe grundlaget for en fælles forståelse af regenerativ praksis.