Tredje nedslag i Mission Lab med fokus på hvordan vi bevæger os fra lineære logikker til regenerative systemer.
Fra lineære logikker til regenerative systemer – hvilke økonomier, værdier og materialestrømme skal forme byggeriet i 2075?
Det spørgsmål var afsættet for det tredje nedslag Mission Lab for Regenerativt Byggeri. Dagen samlede fagfolk og beslutningstagere i Domen til en fælles udforskning af, hvordan byggeriet kan bevæge sig mod et nyt paradigme. Deltagerne arbejdede med at analysere cases og diskutere visioner og holdninger til værdier, innovation, prioriteringer, materialer, metoder, systemer og meget mere. Alt sammen for at forme horisonter fra nutidens praksisser og barrierer frem mod 2075. Se videoen fra det tredje nedslag i Mission Lab for Regenerativt Byggeri.