Lotte M. Bjerregaard Jensen, professor ved Arkitektskolen Aarhus, ser regenerativt byggeri som en grundlæggende ændring i vores syn på naturen – fra råstof til aktiv medspiller. Bygninger skal ikke forstås som isolerede konstruktioner, men som dele af komplekse, levende systemer. Ifølge hende kræver det en langt mere holistisk og tværfaglig tilgang, hvor arkitekter samarbejder med blandt andre økologer og geologer for at forstå stedets naturlige processer. Samtidig udfordrer det regenerative paradigme eksisterende standarder, fordi løsningerne er radikalt stedsspecifikke. 

Hun peger også på en ændret rolle for arkitekten, der i stigende grad fungerer som bindeled i lokale forsyningskæder og arbejder tæt med både materialer, landskaber og lokalsamfund. For Lotte M. Bjerregaard Jensen handler omstillingen om i sidste ende om et større paradigmeskifte: at bygge mindre, mere præcist - og nogle gange lade helt være.